top of page
MB ny titel web.png

Testimonials

Dagmar, 8. klasse

Jeg har egentligt meget godt styr på dansk, men var lidt usikker på, hvordan jeg skulle få startet på min synopsis. Derfor var jeg forbi Marie, som hjalp mig godt i gang. Årsprøven gik rigtig godt, og jeg håber, at jeg kan bruge mange af rådene til næste år også.

Line og Morten Guldmann Piil

Vi kom til Marie i efteråret 2024, da vores søn Hjalte fra skolen var testet ordblind. Han går på en mindre skole uden læsevejleder og ordblindeundervisningen/støtten hertil er desværre minimal. Derfor valgte vi som forældre at søge privat undervisning, som hjælp til vores søn. Vi havde en skøn første samtale med Marie - hvor hun virkede så glad for, at vi rakte ud, og vi kunne tydeligt mærke, at hun brændte for at hjælpe Hjalte og var ivrig for at møde ham. Hjalte blev fra første møde taget fantastisk godt imod, og vi gik derfra med en virkelig glad dreng, som blev set og hørt. Undervisningen er planlagt og struktureret til mindste detalje, der er en rød tråd, og man mærker tydeligt, at der bliver taget højde for den enkelte elevs formåen. Hver gang vi er hos Marie oplever vi, at Hjalte rykker sig, at han tror på sig selv og har lyst til at lære. Hjalte nyder tiden hos Marie - han viser stolt frem til klasselærer og familie, hvad han og Marie arbejder med, og vi oplever, at han bruger strategierne udenfor skoleregi, uden vi opmuntrer til det. Maries engagement og faglighed er i højsædet, hun er dygtig til at lære fra sig på en måde, hvor hun booster både fagligheden og selvtilliden hos eleven. Marie rummer sin elev og er yderst grundig i sit arbejde og ikke mindst forberedelse. Man er knap gået, før der tikker en mail ind med rosende ord, ideer og hvad hun vil tage fat i ved næste besøg. Hver uge får vi en detaljeret og rigtig godt beskrevet arbejdsplan til ugen, som er overskuelig og fuldstændig i tråd med det, Marie præsenterer af undervisning ved næste besøg. En undervisning som desuden byder på faglige spil og leg, så eleven på ingen måde føler det som skolearbejde. Vi er så glade og taknemlige over, at vi valgte Marie som privat underviser til vores søn. Han har på få måneder rykket sig utrolig meget. Hjalte har fundet et mod i sig og mestrer sin ordblindhed så flot - faktisk har Marie haft så stor fokus på at arbejde med Hjaltes læsning og stavning, at han nu kan og har lyst til både at skrive og læse uden hjælpemidler. Vi kan varmt anbefale Marie.

Lærke Augustasen

I forbindelse med min skriftlige bacheloreksamen på lærerseminariet fik jeg takket været Maries hjælp løftet min opgave op på et højere taksonomisk niveau, så opgaven fik et mere vurderende, kritiserende og konstruerende perspektiv. Trods mine dyslektiske og grammatiske udfordringer fik jeg i samarbejde med Marie og hendes store faglige viden indenfor både kommunikation, skriftsproget og lærerfaget skrevet en velformuleret opgave og afsluttet lærerstudiet med en høj karakter.

Louise Berthing

Vores søn klarer sig egentlig ganske fint i skolen, men da han i 8. klasse for første gang skulle arbejde med og fremlægge en synopsis, blev han usikker på, hvordan han skulle gribe det an. Vi henvendte os derfor til Marie Bak, som stille og roligt - og helt i øjenhøjde - gennemgik opgaven med vores søn. Efter to møder var vores søn ikke alene klædt på til fremlæggelsen, men også både glad og motiveret. Vi vil til enhver tid give Marie vores varmeste anbefalinger - uanset om dit barn har udfordringer eller blot trænger til at få stillet skarpt på de værktøjer, der bruges ved danskeksamenerne i dag.

-

Vores søn kom hjem fra skole og var ked af, at han synes, det var svært med især stavningen. Derfor kontaktede vi Marie. Hun har virkelig gjort en kæmpe indsats for at hjælpe ham, og hun roser ham rigtig meget, når diktaterne og læseopgaverne i skolen er blevet forbedret. Marie har formået at lave en undervisning, der er sjov og varieret, så han synes, det er hyggeligt og sjovt at komme til undervisning hos Marie. På 10 uger er han rykket to skoleår i læsehastighed, og han har fået en masse strategier til stavningen, så den også er markant forbedret. Marie har også givet vores søn en større tro på sig selv i forhold til læsning og stavning, så han nu går til skoleopgaverne med større tro på sig selv.

Skriv til mig

Skriv en besked, så vender jeg snart tilbage.

Tak for din besked!

bottom of page